Baggrund 

Jeg har 36 års erfaring som ansat i finansiel virksomhed med stor ekspertise indenfor blandt andet formuerådgivning og personforsikring. 

I 2012 valgte jeg imidlertid at blive selvstændig økonomisk rådgiver. Dette var på baggrund af et ønske om, at kunne give mine kunder den tid og omhu, som jeg altid har ment var essentiel for seriøs økonomisk rådgivning. 

Mit arbejde som rådgiver har altid været min største passion, og det er en stor prioritet for mig, at alle kunder føler sig hørt og forstået. Mit primære formål har altid været, at alle har ret til at få mest muligt ud af deres økonomi, så der er frihed til at leve.

Mange oplever at blive tabt i kommunikationen med forskellige instanser (forsikringsselskab, bank m.fl.), og jeg yder derfor ofte hjælp i sådanne sager, så der kommer afklaring. 

Jeg har stor erfaring indenfor mange områder, som blandt andet omfatter:

  • Formuerådgivning
  • Pension
  • Generationsskifte
  • Forældrekøb/omvendt forældrekøb
  • Boopgørelse
  • Skatteoptimering
  • Investering
  • Forsikring
  • Finansiering

Jeg hjælper gerne både private og erhverv, så sidder du med et spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til mig, så vi kan undersøge, om jeg også kan gøre en forskel for dig.